Danseforeningen DDS
De Dansende Stjerner er en danseforening, som har gjort det til sin mærkesag at komme rundt og undervise på skoler m.v. i dit nærområde. Vi forsøger at holde kontingentet nede, og priserner inkluderer kostumer til børnene, når de skal til stævne eller afdansningsbal. Vi er medlemmer af DS (Dansk Sportsdanserforening) og DSV (Dansk Sportsdanserforening Vest). Foreningen tæller ca. 370 medlemmer og består hovedsageligt af børn og unge mellem 3 og 16 år. Vi vægter sammenholdet højt og ved, hvor vigtigt det er, at børnene synes, det er sjovt at danse. Mobning tolereres ikke, her er plads til alle. Vores instruktører yder deres bedste for at give børnene en god oplevelse til hver træning.
Nyheder
De Dansende Stjerner afholder d. 02. juni et Zumba event for alle interesserede (også for ikke medlemmer). Se indbydelse her!
Husk vores afdansningsbal d. 09.juni!
Vi er ved at lave den ny holdplan for sæsonen 2012/13, og den vil medio juni være at finde her på siden. Ønsker du allerede nu at tilmelde dig et hold til næste sæson, så kan du kontakte Berit pr mail berit@dedansendestjerner.dk. Vi er altid klar til at byde endnu en dansende stjerne velkommen.
Arrangementer

Som medlem hos De Dansende Stjerner får alle mulighed for at deltage i foreningens julebal samt afdansningsbal. De lidt større børn/unge får her udover også mulighed for at deltage i en DSV turnering eller i Stjernestævnet og de mindre børn i vores ministævne. Vores elitehold deltager derudover i alle DVS turneringer, Jysk/Fynske mesterskaber samt DM i showdance.